Nye regler, når du køber strøm
Nye regler træder i april i kraft på det danske elmarked. Fremover vil de omkring 600.000 elkunder, som i dag modtager to el-regninger kun modtage en enkelt. El-markedet bliver med de nye regler lettere at navigere i for forbrugerne.

Den 1. april 2016 er der nye regler for danske elkunder. De omkring 600.000 elkunder, der i dag modtager regninger fra både deres el-selskab og el-distributør, kan se frem til kun at modtage en enkelt regning, når der skal betales for strømmen.
Hvad er forskellen på elselskaber og netselskaber?
Indkøber man strøm i dag handler man nemlig med to leverandører; el-selskabet og et lokalt net-selskab. El-leverandøren er den man køber strømmen hos og net-selskabet sørger for at transportere strømmen frem. Valget af netselskab har været bestemt af, hvor i landet man bor, mens el-selskaber frit kan vælges. Mere end 600.000 elkunder har valgt at skifte elselskab siden markedet blev i liberaliseret i 2003.
De som har skiftet el-selskab har siden da modtaget en regning fra både deres el-selskab og deres el-distributør, men fra 1. april sætter nye regler en stopper for det.
Gennemsigtigt el-marked
I en undersøgelse er 23 elselskaber blevet spurgt om de tror, at de nye regler vil betyde en vandring af kunder fra selskab til selskab. Det svarer halvdelen af dem ja til, skriver TV2.
I 2015 skiftede 7,3 procent kunder elselskab, hvilket er ny rekord. Når forsyningspligten forsvinder 1. april vil der med stor sandsynlighed være endnu flere elkunder, der får mod på at skifte. Det bliver nemlig lettere at sammenligne priser på elselskaber. Samtidigt bliver det også mere overskueligt for forbrugeren; Fremover er det altid elselskabet man skal kontakte, hvis strømmen går, eller man har spørgsmål til sin elregning.
Når man skifter el-selskab
Ønsker man at skifte el-selskab skal man være opmærksom på markedet og danne sig et godt overblik inden. Eksempelvis bør man undersøge om den pris man får hos det nye el-selskab blot er en introduktionspris, som stiger efter et par måneder.
Vær også opmærksom på el-selskabernes betingelser. I nogle selskaber skal man betale op til 3 måneder forud, mens man i andre elselskaber blot betaler a conto.
7 kommentarer
Kan man skifte elselskab til en anden selvom man skylder penge til den man har og de har lukket for strømmen
Kære Mengu,
Tak for din henvendelse. Som udgangspunkt kan jeg ikke se, hvorfor du ikke skulle kunne skifte til et andet el-selskab. Men hvis du skylder dit nuværende elselskab penge, vil jeg råde dig til at betale dem først, inden du skifter.
Med venlig hilsen
Ida – Energihjem.dk
Viser 0 af 7 kommentarer