Ny aftale skal reducere udledning af drivhusgasser

Regeringen har tidligere på måneden aftalt at indgå en politisk aftale om en ny klimalov med Enhedslisten, SF og Det Konservative Folkeparti. Som en del af aftalen har partierne blandt andet aftalt, at de står bag regeringens mål om 40 procents reduktion af drivhusgasser i 2020.

Etablering af uafhængigt klimaråd

Aftalen består blandt andet af etablering af et uafhængigt, fagligt basseret klimaråd, som med uafhængige eksperter skal rådgive regeringen om, hvordan CO2 reduceres i det danske samfund, så det understøtter vækst og udvikling. Klimarådet skal ydermere bidrag til oplysning og debat omkring den grønne omstilling skal ske, så borgere kan deltage og bidrage aktivt. Klimarådet nedsættes 1. Januar 2015.

Derudover skal der årligt udarbejdes en klimapolitisk redegørelse, der skal indeholde et samlet overblik over klimapolitikken og klimaindsatsen.

Venstre vil ikke være med

Venstre og Dansk Folkeparti har valgt ikke at være en del af aftalen, da man frygter at klimaaftalen vil gå ud over Danmarks konkurrenceevne og dermed også koste arbejdspladser.

Håndværkerfradrag som incitament til CO2-reduktion

Klimaaftalen er interessant for danske boligejere, fordi at bygninger udgør op til 40% af samfundets samlede energiforbrug. Derfor ligger der et stort potentiale i at renovere den eksisterende boligmasse og flere af byggebranchens interessenter har derfor meldt ud, at den nye klimaaftale er en oplagt mulighed for at lave flere initiativer på bygningsområdet.

Dansk Byggeri håber at få en plads i det nye klimaråd, hvor de mener, at de med et fokus på energibesparelser i boliger kan spille en afgørende rolle i reduceringen af CO2. Ligeledes har Danske Byggecentre meldt ud, at man ønsker at håndværkerfradraget, som har medført en stigning i energirenoveringer bør gøres permanent, da det vil øge incitamentet for flere grønne tiltag i den danske boligmasse.

Regeringens målsætning er, at klimaloven bliver vedtaget inden sommer.

Stil et spørgsmål

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *