Fremtidens energitag

Her kan du læse om de spændende muligheder, der ligger i at få et energitag. Der er penge at spare, og du skal ikke nødvendigvis have store grimme solceller på dit tag.

Artiklen er opdateret i juli 2020.

Med et topmoderne energitag kan du udnytte solens energikræfter og varme. Gratis.

Et energitag kan fås med indbyggede solceller eller et varmtvandssystem, som genererer solens varmeenergi direkte over i centralvarmeanlægget.

Billig og miljøvenlig

Varmekilden er ren, billig og miljørigtig. Du slipper for at have energisolfangere på taget, idet de er integreret i taget, så det næsten ikke ses, at du er miljø- og energibevidst. Men det er du i høj grad.

Hvordan fungerer et energitag?
Energitaget optager solens energi, der sendes ned ned til en boks, hvor den omdannes til vekselstrøm. Strømmen lagres i en batteribank, som kan bruges hele døgnet rundt. Ofte er der tilknyttet en mobilapplikation, som gør det muligt at holde øje med den strøm, som taget producerer.

Andre sidegevinster ved energitag er:

  • Mulighed for at producere el i taget via solenergi
  • Du producerer opvarmet vand i taget via energi fra solen
  • Solens energi udnyttes – også på skyede dage
  • CO2-udledningen mindskes, og miljøet skånes
  • Økonomisk gevinst, da du sparer penge til olie eller fjernvarme
  • Installation af et energitag på 10 kvadratmeter med et varmtvandssystem kan betyde en besparelse på mellem 70 og 80 procent af det årlige vandforbrug.

Hvordan monteres et energitag?

Et energitag er i virkeligheden en stor solfanger, der fylder hele det sydvendte tag. Den er en del af huset, og den kan enten være vandbåren eller baseret på opvarmet luft, der kan være tilsluttet enten en ventilator eller en varmepumpe. Man bygger typisk sit energitag ovenpå sit eksisterende tag. Er det til luft, skal det være sort. Ved at montere klare plastplader ovenpå taget, kan man opbygge en række kanaler, der går op-ned.

Når taget alligevel skal udskiftes

Hvis du går med tanker om at udskifte det gamle tag, så er der store fordele ved at tænke et energitag ind i løsningen.

Et typisk tagudskift koster nemlig 2-300.000 kroner, hvor man skal have revet det gamle tag af og pålagt nye lægter og tagsten. Et nyt solcelletag koster omkring 275.000 kroner, som til gengæld betaler sig selv hjem og gør boligen selvforsynende med strøm.

Bliv klogere på energitag
Hvad sker der, når en solcelletagsten går i stykker? Er et energitag for alle? Og hvor mange danskere efterspørger denne løsning? Vi har lavet en uddybende artikel om energitag, som du kan læse her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.