Fakta om skrotningsordningen
I den nye finanslov blev der sat 400 millioner kroner af til en pulje, hvor boligejere kan søge om tilskud tl udskiftning af deres gamle oliefyr. Læs ALT om tilskudsordningen her.
OPDATERING: Folketinget har i 2020 vedtaget en ny skrotningspulje, der skal udfase olie- og naturgasfyr. Ifølge aftaleteksten skal skrotningsordningen allerede træde i kraft i 2020, hvor boligejere kan få et kontant tilskud, når fyret skrottes til fordel for en grøn varmekilde, som en varmepumpe. Det kan du læse mere om her.
Samtidig kommer der et nyt energitilskud i 2021, hvor du også kan søge tilskud til varmepumper. Få mere viden om energitilskuddet i denne artikel.
I den nye finanslov blev der sat 400 millioner kroner af til en tilskudsordning til de danske boligejere. De kan få et økonomisk tilskud fra puljen, hvis de vælger at skifte deres gamle oliefyr ud med en ny og mere energivenlig varmekilde.
Her kan du læse, hvad Energistyrelsen skriver om ordningen:
Hvem kan få tilskud?
For at få tilskud skal følgende betingelser opfyldes:
- Du skal have et oliefyr, som du vil skrotte.
- Du skal være ejer af den boligejendom, hvor det oliefyr, der skal skrottes, står.
- Der kan kun søges tilskud til ejendomme, der har status som helårsbolig.
- Arbejdet må ikke være påbegyndt inden, du har fået tilsagn om tilskud. Det betyder, at du ikke må have indgået en bindende aftale om arbejdets udførelse, før du har modtaget tilsagn om tilskud.
Hvad kan man få tilskud til?
Under forudsætning af at du skrotter dit oliefyr, kan du få tilskud til følgende:
- Etablering af en væske-vand varmepumpe (jordvarme).
- Etablering af en luft-vand varmepumpe
- Installering af fjernvarme
- Solvarmeanlæg. Der gives tilskud til solvarmeanlæg, når det installeres i forbindelse med et nyt fyr. Det nye fyr kan være et olie-, naturgas- eller træpillefyr
Hvornår åbnes op for modtagelse af ansøgninger?
Fra den 1. marts 2010 kan du ansøge om tilskud elektronisk. På denne internetside, kommer der link til ansøgningshjemmesiden. For at ansøge skal du gå ind på ansøgningshjemmesiden og oprette dig som bruger og udfylde et ansøgningsskema, som du indsender elektronisk sammen med et tilbud på det arbejde, som du søger tilskud til.
Fra den 1. marts vil du også kunne ringe og rekvirere et ansøgningsskema per post, som du kan udfylde og sende ind per post. På denne internetside kommer der oplysninger om telefonnummer, du kan ringe til, og adressen, du kan sende sin ansøgning til.
Tilskudsbeløbenes størrelser
Nedenfor ses hvilke tilskudsbeløb, der gives til de forskellige installationer.
Enfamilieboliger:
- Til etablering af væske-vand varmepumpe (jordvarme) ydes et tilskud på kr. 20.000,-
- Til etablering af luft-vand varmepumpe ydes et tilskud på kr. 15.000,-
- Til etablering af fjernvarme ydes et tilskud på kr. 10.000,-
- Til etablering af solvarmeanlæg ydes et tilskud på 25 % af investeringsomkostningerne til solvarmeanlægget
Flerfamilieboliger:
- Til etablering af væske-vand varmepumpe (jordvarme) ydes et tilskud 25 % af investeringsomkostningerne, dog maksimalt kr. 10.000,- per boligenhed
- Til etablering af luft-vand varmepumpe ydes et tilskud på 25 % af investeringsomkostningerne, dog maksimalt kr. 10.000,- per boligenhed
- Til etablering af fjernvarme ydes et tilskud på 25 % af investeringsomkostningerne, dog maksimalt kr. 10.000,- per boligenhed
- Til etablering af solvarmeanlæg ydes et tilskud på 25 % af investeringsomkostningerne til solvarmeanlægget
Hvordan kan du forberede din ansøgning?
Du må ikke sætte arbejdet i gang, før du har fået tilsagn. Der er dog flere ting, du kan gøre, for at forberede din ansøgning.
Kilde: Energistyrelsen.
10 kommentarer
Vi har allerede købt nyt energivindue, men vi har ikke betilt håndværker endnu til installation. Kan vi stadig få tilskyd?
Hej Michael
Tak for din kommentar. Desværre gives energitilskuddet ikke på bagkant – og man skal søge inden materialerne købes, som jeg læser bekendtgørelsen. Du kan altid kontakte Energistyrelsen direkte på: bygningspuljen@ens.dk
De bedste hilsner
/Nynne – Energihjem.dk
Viser 0 af 10 kommentarer