EU vil stille krav til energimærket
Hvis Europaparlamentets nye, forbedrede bygningsdirektiv bliver en realitet, skal de danske boliger med det dårligste energimærke energioptimeres inden 2033. Det drejer sig i alt om op til 1,2 mio. boliger.
Energikrisen har forstærket det politiske fokus på energibesparelser, der længe har været nøgleord i kampen mod klimaforandringer. 1,2 millioner af de danske boliger, der er dårligst energimærket, kan potentielt blive tvunget ud i en energirenovering, hvis Europaparlamentet kommer igennem med sit forbedrede bygningsdirektiv.
De høje energipriser er kommet for at blive
De høje energipriser ser ud til at være kommet for at blive. Det står i kontrast til, at tre ud af fem danske boliger har et energimærke fra D til G – og at et hus med energimærket G bruger ca. ti gange mere energi end et tilsvarende hus med energimærke A.
Europaparlamentet er i gang med at drøfte, hvordan et nyt, forbedret bygningsdirektiv skal udformes. Direktivet fastlægger bl.a. retningslinjer for, hvordan medlemslandene kan energieffektivisere deres bygningsmasser.
Den nye energimærkeskala vil kategorisere ejendomme i energiklasser fra A-G, hvor A vil være den højeste energiklasse en ejendom kan inddeles i og dække nulemissionsbygninger, mens G vil være den laveste og dække de 15 % af bygninger, der har den dårligste gennemsnitlige energimæssige ydeevne i den nationale bygningsmasse.
Inddelingen i energiklasser skal foregå i de enkelte medlemslande, som sikrer, at boliger med lavest energiklasse, bliver energiforbedret. Hertil skal alle medlemsstater forpligte sig til, at alle nyopførte bygninger fra 1. januar 2030, skal være energiklasse A, som svarer til nulemission (CO2-neutral). For nye bygninger, der ejes eller anvendes af offentlige organer, gælder kravet om nulemission allerede fra 1. januar 2027.
Stramme energisparekrav
Morten Helveg Petersen, der er næstformand i EU-Parlamentets energiudvalg, arbejder stærkt på, at de kommende energisparekrav bliver så stramme som muligt.
Ifølge kritikere vil det skabe problematikker under det danske boligmarked, da det kan stavnsbinde tusindvis af danske familier til nedslidte boliger med dårlige energimærker. Implementeringen af dette forslag vil medføre, at op imod 800.000 danske boliger skal energirenoveres inden 2033, hvilket giver en samlet omkostning på 120 mia. kr.
Find ud af, hvilken energiklasse huset har potentiale for at rykke op i, og bliv klogere på de energirenoveringer, der kan betale sig for dig at igangsætte.
4 kommentarer
er der kun kommet krav til 2033 eller er der noget gældene for 2050? er igang med at renovere mit eget hus fra 1907 har skiftet næsten alle vinduer og døre til 3lags og igang med 1.sal hvor isoleringen vil blive 250mm. fyr vil blive skiftet indenfor et par år til luft til vand pumpe, og mit estimat vil være at jeg havner på en energiklasse C eller måske B. men ville dette være nok hvis der er noget der gælder fra 2050? kan ikke rigtig blive klog på om det bare er løs snak.
Hej Asbjørn
Tak for din kommentar.
Vi har desværre ikke mulighed for at sige, om dine renoveringer vil være tilstrækkelige for at leve op til kravene i 2050. Os bekendt vil der løbende komme ændringer i reglerne for, hvordan man skal renovere sin bolig, så den lever op til kravene. Hvornår dette sker, venter vi også på.
Mange hilsner
Nicole/Energihjem.dk
Vil skift til varmepumpe forbedre energiklassen?
Hej Kirsten,
Tak for dit spørgsmål. Det kommer an på hvilken varmekilde, du skifter fra, boligens energiforbrug og øvrige stand. Men skifter du et fyr (olie/gas) ud med en varmepumpe, så vil det i stort set alle tilfælde betyde en bedre energiklasse.
Bedste hilsner
Maria – Energihjem.dk
Viser 0 af 4 kommentarer