Sådan energirenoverer man en boligforening
Mange boligforeninger er klar til at energirenovere deres forening. Men hvordan kommer man i gang, hvilke områder i ejendommen skal energirenoveres og hvad er mulighederne for at få tilskud til udgifterne? Få det store overblik og hjælp til at gøre din boligforening grøn og energirigtig.
OPDATERING: Den 1. april 2013 blev der indført et nyt standardværdikatalog for energibesparelser, hvilket betyder, at tilskuddet til bestemte energirenoveringer mindskes end hidtil.
Mange boligforeninger er klar til at energirenovere deres forening. Men hvordan kommer man i gang, hvilke områder i ejendommen skal energirenoveres og hvad er mulighederne for at få tilskud til udgifterne? Få det store overblik og hjælp til at gøre din boligforening grøn og energirigtig.
Flere og flere ejer- og andelsboligforeninger har et stigende fokus på at energirenovere deres ejendomme. Dels for at sænke varmeregningen, dels for at vedligeholde foreningens bygninger og skabe et bedre miljø og klima for beboerne.
Men hvordan kommer man som forening i gang med at energirenovere sin ejendom, hvilket kan være en bekostelig affære men i sidste ende en rentabel investering.
Hvis man ønsker energitilskud til sin energirenovering, så skal det ansøges om før, man påbegynder energirenoveringen.
Begynd med en rådgiver
Som boligforening kan det være svært at overskue, hvordan man kommer i gang med en omfattende energirenovering. Man ved ikke, hvor i ejendommen det kan betale sig at energirenovere, og hvordan får man påbegyndt projektet.
I den forbindelse kan det være klogt at benytte sig af professionel rådgivning som for eksempel et ingeniørfirma. Lav en aftale med rådgiveren, hvor han eller hun går ejendommen igennem for at skabe et overblik over foreningens potentiale for at energioptimere ejendommen. Foreningen får udarbejdet særlig rapport for de kommende energirenoveringer. I rapporten fremgår det, hvilke besparelser man kan opnå, hvad der skal laves og hvor lang tilbagebatalingsfristen er.
Styr på økonomien
Rådgiveren finder konkret ud af, hvor i ejendommen man kan energirenovere, hvad der bør energirenoveres og hvor lang tid projektet vil vare. I den forbindelse får foreningen udarbejdet et samlet tilbud på opgaven samt et overblik over udgifterne. Tidshorisonten for hvornår investeringen er tjent ind bliver sat, og foreningen får konkrete beregninger på, hvor stor en energibesparelse, man kan opnå, og fra hvilket år, man vil høste frugterne af investeringen.
Dét kan man energirenovere i en boligforening
Når forarbejdet er gjort, kan man beslutte, hvor i ejendommen der skal energirenoveres, og her er mulighederne mange for at energioptimere ejendommen og ikke mindst opnå en betydelig besparelse. Energirenoveringerne har til formål at sænke varmeregningen og de samlede udgifter i foreningen. Derfor er det vigtigt, at man vælger gode og langtidsholdbare materialer.
Energirenoveringer i en boligforening kan for eksempel være udskiftning af vinduer, isolering af vægge, gulve og lofter, udskiftning af elpærer, udskiftning af døre og solceller på taget m.m.
Isolering er en god investering
Hulmursisolering: Nemt og enkelt indgreb i ejendommen. Hulmuren fyldes med isolering ved at fjerne en mursten, hvorefter kuldebroer og utætheder fjernes. Herefter bliver væggene i ejendommen lune, der er mindre træk, temperaturen holdes på et stabilt niveau og man mindsker risikoen for skimmelsvamp. Hulmursisolering sænker varmeregningen med ca. 15-25 procent. En del af de ældre ejendomme har dog ikke en hulmur, hvorfor man i stedet kan vælge en facadeisolering.
Isolering af endegavl: For at undgå de kolde murer, hvor varmen siver ud, er det klogt at isolere endegavlene. Derved vil man undgå kuldenedfald i ejendommens lejligheder.
Isolering af taget: Man kan isolere taget på flere måder, blandt andet ved at isolere loftsgulvet eller putte isolering op under taget, hvor man isolerer loftsrummene.
Facadeisolering: Udvendig isolering af facaden er en af de mest effektive måder at holde kulden udendørs og dermed sænke varmeregningen. Facadeisolering kan sænke varmeregningen med 30-35 procent.
Rørisolering: Varmtvands- og centralvarmerør kan med fordel efterisoleres. Når varmetabet begrænses ved isolering, nedsættes også temperaturen på den nye røroverflade væsentligt, og dermed nedsættes også varmeafgivelsen til de rum, hvor rørene passerer.
Andre isoleringsmuligheder: Derudover kan man isolere ejendommens etageadskillelser, porte, lofterne, så beboerne undgår kolde gulve, lofterne i kældre, cykelkældre og depotrum, så kulden ikke kan stige op gennem ejendommen.
Vinduer, døre, el, solceller…
Isolering er en vigtig del i bestræbelserne på at energirenovere sin boligforening, men der er også andre vigtige steder i ejendommen, hvor man kan opnå en energibesparelse ved at energioptimere ejendommen.
Vinduer: Vil man have en energirigtig forening, skal man installere vinduer med lavenergiglas i en god kvalitet. Målet er at opnå den rigtige U-værdi for at undgå, at varmen trænger ud. Jo lavere en U-værdi, jo større en varmebesparelse. En boligforening kan med energirigtige vinduer sænke varmeregningen med omkring 15 procent. Derudover får man et bedre indeklima.
Døre: I en etageejendom er en af de store varmesyndere hoveddøre og bagdøre i gården. I løbet af en dag bliver dørene åbnet mange gange, og for at undgå, at de holder på varmen, når de er lukket, kan man investere i energirigtige døre, der har de nødvendige tætningslister, hvor dørkarmen er foret. Ligesom med vinduer kan man med energirigtige døre opnå en væsentlig energibesparelse. Det gælder både hoveddøre og bagtrappedøre.
Solceller: Solceller er en stor økonomisk investering for en boligforening, og det er fortsat få foreninger, der har installeret et solcelleanlæg på taget. Alligevel er tendensen, at flere foreninger kaster sig over solceller, og eksperter spår, at solceller om ti år er et almindeligt syn på etageejendomme. Solceller kan med fordel installeres på ejendomme i forbindelse med et nyt tag eller generelt tagarbejde. Derudover kan der installeres et elproduktionsanlæg på 6KW pr. lejlighed, hvilket ikke behøver at være et VE-anlæg.
Spar på elregningen: Endnu et sted i ejendommen, hvor der er en besparelse at hente, er i trappeopgangen. Ved at installere elsparepære, også kaldet A-pærer, kan man sænke elregningen og spare på udledningen af CO2. Derudover er det en god idé at installere en lyscensor, så lyset ikke står tændt, når ingen beboere færdes i opgangen. Det samme gælder lyset i baggården, cykelkælderen og vaskerummet.
Finansiering
For mange boligforening er det en bekostelig affære at energirenovere foreningens ejendom fra kælder til kvist. Har man ikke sparet penge op, skal man i banken for at optage et lån, der i sidste ende betyder en yderligere udgift til beboerne. Men faktisk er der hjælp at hente til finansieringen, når man som boligforening ønsker at energirenovere sin ejendom.
Energiselskaber giver tilskud
Energiselskaberne i Danmark er forpligtiget til at fremme energirenoveringer og sænke udledningen af CO2. Derfor giver flere selskaber tilskud til energirenoveringer, også til boligforeninger. Tilskuddet gives til energiforbedringer af ejendommen, herunder vinduer og isolering. I praksis køber det konkrete energiselskab besparelsen på baggrund af energirenoveringen. Dermed får foreningen udbetalt et beløb af energiselskabet til energirenoveringsarbejdet.
Som boligforening tager man kontakt til et konkret energiselskab. Her fremlægger man sin plan for projektet, hvorefter man modtager et svar på, hvorvidt man kan opnå et tilskud til energiforbedringerne. På flere energiselskabers hjemmesider kan man konkret indtaste, hvilke renoveringer, man ønsker at gennemføre, og så kan man se, hvor stort et tilskud man kan få for de forskellige renoveringsprojekter. Læs mere om tilskud fra energiselskaber.
Energiselskaber giver typisk tilskud til
- Vinduer (1 lag energiglas/2 lag energiglas)
- Døre
- Isolering af loft og tag (fx 100 mm eller 200 mm)
- Isolering af krybekældre
- Solvarme og solceller
- Isolering af rør
Få et firma til at betale foreningens energirenovering
En anden hjælp til finansieringen er ved at benytte den såkaldte ESCO-model (Energy Service Company), der i sin simpelhed går ud på, at en virksomhed finansierer foreningens energirenovering for så til gengæld at få den økonomiske energibesparelse, indtil at investeringen er betalt. Herefter overgår den årlige energibesparelse til foreningen. På den måde undgår man som forening at skulle have penge op af lommen eller optage et lån.
Kom i gang med en ESCO-løsning
Til at starte med skal foreningens bestyrelse tage kontakt til en ESCO-leverandør, der for eksempel kan være et ejendomsselskab eller et entreprenørfirma. Firmaet kommer ud for at gennemgå ejendommen og lave en energirapport. Alt bliver gået igennem fra elinstallationer til varmecentralen, fra ejendommens isolering til vinduer.
Herefter kommer firmaet med et oplæg til en energirenovering af foreningen samt beregninger på, hvad det koster, og hvad den konkrete besparelse vil være. Et eksempel kan være, at renoveringsarbejdet koster tre millioner kroner, mens besparelsen er 600.000 kroner om året. De 600.000 kroner går til ESCO-firmaet i de år (for eksempel 4-5 år), indtil investeringen er betalt ud. Derefter går besparelsen alene til boligforeningen.
Fordele ved en ESCO-løsning:
- Foreningen får energirenoveret ejendommen, uden at skulle optage et lån.
- Foreningen får lavet en investering i ejendommen, uden det koster noget.
- Man behøver ingen kapital til at komme i gang med renoveringsprojektet.
- ESCO-leverandøren med kvalificerede fagfolk overvåger ejendommen.
- Forbedret komfort for foreningens beboere.
- En gratis rådgivningsmand bliver stillet til rådighed.
- En kontant besparelse for foreningen, når investeringen er betalt ud.
- En energibesparelse på op til 60-70 procent. Det kræver naturligvis, at beboernes adfærd er derefter, så man husker at lukke vinduer, når varmen er tændt og den slags.
Ulemper ved ESCO-modellen:
- Lejeloven forskriver, at energibesparelsen tilfalder boligens lejer og ikke ejeren.
- Foreningen skal helst have et samlet boligareal på mindst 6.000 kvadratmeter, før det kan betale sig for begge parter.
- Foreningen skal minimum indeholde mere end 100 enheder/boliger, hvorfor ESCO-modellen ikke er for mindre foreninger.
Er din boligforening interesseret i en ESCO-løsning eller en kvalificeret leverandør til at energirenovere din forening, kan I indsende jeres opgave på Energihjem.dk, der samarbejder med kvalificerede leverandører i hele Danmark.
Har du en kommentar?
Har du kommentarer, tilføjelser eller spørgsmål til energirenovering i boligforeninger, så er du meget velkommen til at benytte kommentarfeltet herunder.
8 kommentarer
Jeg bor i en boligforening hvor vi står overfor at få monteret solceller. Byggeriet består af ca. 200 lejligheder.
Bestyrelsen består overvejende af unge mennesker med mod på livet (dejligt), men sammensætningen af beboere er noget anderledes. Over 60 % er pensionister, det i sig selv er ganske udmærket, men bestyrelsen vil gennemføre, at energibesparelsen skal betale montering af udendørs motionsredskaber og en renovering af et bestående motionsrum. Umiddelbart mener jeg, at energirenoveringens provenu skal fratrækkes fællesudgifterne til el og mener, som det forstås, at bestyrelsens påtænkte disposition ikke er lovlig. Hvad mener I?
Hej Kaj
Tak for henvendelsen. Angående hvad energibesparelsen skal gå til, så kommer det helt an på, hvad andelsboligforeningen har givet af råderum til bestyrelsen. Det kan være, at I til en generalforsamling har besluttet, at bestyrelsen skal varetage, hvad energibesparelsens provenu skal gå til. Derefter har de muligvis vurderet motionsredskaber og renovering af motionsrummet som en god måde at bruge pengene på. Hvis I ikke har besluttet bestyrelsens råderum, så vil bestyrelsen ikke kunne afgøre hvad pengene går til. Bestyrelsen ville derfor skulle indkalde til generalforsamling, så problemstillingen kan blive drøftet for at finde en løsning til gavn for størstedelen.
Jeg håber, at dette var en hjælp.
/Benjamin – Energihjem.dk
Viser 0 af 8 kommentarer