Udvidelse af BoligJob-ordningen faldt til jorden

Lars Løkke Rasmussen kom inden valget med et forslag om at opdatere BoligJob-ordningen, så den også ville dække arbejde udført i sommerhuse, fritidshuse og kolonihavehuse. Med valgnederlaget til den blå blok faldt dette forslag dog til jorden.

UPDATE: 1.8.2020: Håndværkerfradrag for 2020 er et grønt håndværkerfradrag. Med håndværkerfradraget kan du få fradrag på op til 12.500 kroner pr. person for energirenoveringer og klimatilpasning af din bolig.

UPDATE 1.1.2016: Der er kommet en ny ordning for håndværkerfradraget i 2016. Fradraget er i 2016-17 øremærket til energiforbedrende renoveringer. Du kan i denne infografik læse, hvad der gives håndværkerfradrag til og hvordan: Infografik: Håndværkerfradraget 2016-2017 forklaret

Den 1. juni indførte den danske regering BoligJob-ordningen, som giver danskere mulighed for at trække blandt andet lønnen til håndværkere fra i den skattepligtige indkomst.

I første omgang kunne hver enkel dansker over 18 år få et fradrag på op til 15.000 kroner om året, hvilket afhængig af den enkeltes kommuneskat ville betyde en besparelse på cirka 5000 kroner.

Den 23. august kom daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen så med et forslag om at udvide ordningen så man kunne få op til 20.000 kroner i fradrag, hvilket ville øge besparelsen med cirka 1500 kroner til 6500 i alt.

Desuden ville ordningen også blevet udvidet på en anden front, så den også ville dække sommerhuse, fritidshuse og kolonihavehuse.

Med valgnederlaget til Lars Løkke Rasmussen og den blå blok, er dette forslag dog faldet til jorden. Derfor er der kun et fradrag på 15.000 kroner at hente gennem BoligJob-ordningen.

Alt om BoligJob-ordningen

Læs mere om BoligJob-ordningen.

Stil et spørgsmål

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *