5 tips: Sådan sparer du på energien
Du kan spare mange penge ved at tænke på dit energiforbrug. Små ændringer, der kan give dig lavere el-, vand- og varmeregninger. Energihjem.dk giver dig her 5 tips til lavere energiomkostninger.
Du kan spare mange penge ved at tænke på dit energiforbrug. Små ændringer, der kan give dig lavere el-, vand- og varmeregninger. Energihjem.dk giver dig her 5 tips til lavere energiomkostninger.
1. Køb en spareskinne
En elspareskinne er en intelligent stikdåse, som automatisk slukker alle de apparater, du bruger sammen med din computer og dit tv. Du kan typisk spare cirka 150 kroner om året per skinne på elregningen.
Det er også vigtigt at pille opladere til mobiltelefoner, bærbare computere og andet elektronisk udstyr ud af stikkontakten, når de ikke er i brug. De bruger nemlig strøm, selvom computeren eller mobiltelefonen ikke sidder i.
2. Tjek din elmåler
Det kan virke motiverende til at spare, når man følger med i sit forbrug. Man får simpelthen lyst til at gøre mere, når effekten kan ses sort på hvidt.
Hvis der sker en pludselig stigning, har du mulighed for at få det stoppet i tide. Det kan være en fryser, der står permanent på indfrysning og dermed bruger den dobbelte mængde strøm, eller måske en spillekonsol, der bruger for meget standbystrøm. De kan faktisk bruge for op til 3000 kroner om året i unødvendig strøm. Det kan også være en nyanskaffelse, der viser sig at bruge mere strøm, end man havde regnet med. For eksempel bruger de populære fadølsanlæg til hjemmet ofte ligeså meget strøm som et køleskab.
3. Afrim køleskab og fryser
Afrim køleskab og fryser med jævne mellemrum. For hver grad, du sænker temperaturen i fryseren, øges energiforbruget med omkring fem procent. Nyere og dyrere modeller har ofte automatisk afrimning, men frysere og køleskabe af ældre dato skal afrimes ofte.
4. Indstil radiatoren korrekt
Det er bestemt ikke ligegyldigt, hvordan du indstiller din radiator. Med få huskeregler kan du både spare på varmeregningen og sikre dig et bedre indeklima.
En radiator, der er skruet helt op, er en dårligere og dyrere løsning end fire radiatorer, der afgiver 25 procent varme hver. Så hvis et rum har flere radiatorer, er det altså mere økonomisk at lade alle rummets radiatorer klare opgaven sammen.
Stil termostatventilen på radiatoren mellem trin 3 og 4. Dette giver en temperatur på mellem 18 og 21 grader. Hver streg betyder en 5-6 procent større varmeudgift.
Husk at skrue ned for radiatorerne, når du lufter ud, ellers vil radiatortermostaten registrere, at der bliver koldt i rummet og derefter øge varmegennemstrømningen.
5. Installer vandsparere
Vandbesparende vandhaner og brusere kan halvere dit vandforbrug. Ganske enkelt ved, at der ledes mindre vand igennem dem. Vandsparefunktionen kan være indbygget i blandingsbatteriet, eller den kan eftermonteres på vandhanen eller blandingsbatteriet.
Igennem en almindelig vandhane strømmer ca. 10-15 liter i minuttet, afhængigt af vandtrykket i dit system. Dette forbrug kan du ved hjælp af vandspareudstyr bringe ned på fem til syv liter per minut.
3 kommentarer
2 mere: Undgå standby og fjerne mobilopladeren fra stikkontakten
Jeg faldt også lige over denne her, som kan hjælpe til at spare lidt på energien. Så kan man nemlig få strøm til sin mobiltelefon og iPod via solens stråler.
Umiddelbart smart, og Obama har den! 🙂
Optø stegen eller hakkekøddet i køleskabet i stedet for på køkkenbordet – det penge lige i pungen 🙂
Ib
Viser 0 af 3 kommentarer