Danmarks klimavenlige englebarn i hjertet af Kattegat

Samsø har mere at byde på end smukke cykelture og nye kartofler. Øen går nemlig forrest med høje ambitioner, når det kommer til den grønne omstilling. Vi besøger to samsinger, der har energirenoveret boligen med alt fra solceller og nye vinduer til en hjemmelavet vindmølle. Læs med her, og bliv inspireret til energirigtige og økonomiske renoveringer af huset.

Efter en færgeoverfart fra Kalundborg til Ballen på godt og vel halvanden time, rammer vi den idylliske ø i Kattegat, Samsø. En ø, der emmer af ro, og som mest af alt er kendt for sine vidunderlige kartofler, den hyggelige Samsø-festival og de intime koncerter på Brundby Rockhotel.

Udover at være noget ved musikken, er Samsø også den ø i Danmark, der per indbygger har flest solceller, elbiler og varmepumper – og netop øboernes holdning til den grønne omstilling er i centrum i denne artikel.

Denne artikel er udgivet i Magasinet Energihjem

Men hvad gør de på Samsø for at mindske CO2-udslippet? Vi har talt med teknisk forvaltningschef i Samsø Kommune, Søren Stensgaard, der løfter sløret for de eksisterende klimatiltag, men også for de høje ambitioner for en grønnere fremtid.

Søren Stengaard,
Teknisk forvaltningschef i Samsø Kommune

Søren Steengaard

»På Samsø vil vi gå forrest, når det kommer til den grønne omstilling. Vi har lige lavet en ny klimahandleplan, hvori det endelige mål er at blive 100 procent CO2-neutrale,« siger Søren Stensgaard og fortsætter:

»Det hele startede tilbage i 1997, hvor målet var at blive 100 procent selvforsynende med vedvarende energi inden for 10 år. Det lykkedes ved at sætte 11 landmøller op, som producerer alt den strøm, vi bruger på Samsø. Derudover forsyner vi 70 procent af vores huse med fjernvarme fra lokal biomasse, altså fra halm, træflis og sol.«

Samsø

  • Indbyggertal: 3.658 (2020)
  • Areal: 114 km2
  • Antal halmvarmeværker: 3
  • Antal sol- og flisvarmeværker: 1
  • Samsø udleder 31.984 ton CO2 og 8,6 ton CO2 pr. indbygger

Kilde: VisitSamsø

Fossilfri ø i 2030

Som kommune fokuserer Samsø meget på at benytte vedvarende energi fremfor fossile brændstoffer – kommunen har sågar en ambition om at være en fossilfri ø i 2030.

»Udover de 11 landmøller, har vi også opsat ti kystnære møller, der skal kompensere for vores CO2-udledning i transportsektoren. De bidrager også til vores ambition om at være fossilfrie i 2030,« siger Søren Stensgaard.

Energiakademi hjælper den private boligejer

Udover de mange kommunale ambitioner om en grønnere ø, gør Samsø også meget for, at den private boligejer skal blive klogere på sin egen CO2-udledning.

»Her på øen har vi et Energiakademi, der vejleder borger i energirenovering. Vi vil gå foran og vise borgerne, at det giver god mening at energirenovere,« slutter Søren Stensgaard.

Og det har virket, i hvert fald hvis man spørger de to lokale samsinger, vi har talt med.

Jens Ole Nielsen har tænkt grønt i over 20 år

– og det har betalt sig!

Vi triller ind ad den lange indkørsel omgivet af store grønne marker, køkkenhaver med krydderurter og sågar vilde hjorte i buskadset. For enden af indkørslen står Jens Ole Nielsen, der er født og opvokset på Samsø. Det er en varm dag i august, så han er iført shorts, T-shirt og en kasket.

Vi sætter os om bordet i skyggen af parasollen, og her kommer vi hurtigt ind på de energirenoveringer, der har fyldt meget hos Jens Ole i mange år.

»Min kone og jeg købte huset i 1991, hvor det trængte til en kærlig hånd. Derfor rev vi alt ned indvendigt, skiftede ydermurene og taget, og så gik vi ellers i gang med at lægge gulvvarme og renovere,« forklarer Jens Ole.

En grønnere mellemvej

En varmekilde, der står højt på klimasynderes liste, er oliefyret, men da Jens Ole i sin tid investerede i et nyt oliefyr, var det på en mere energirigtig måde. Oliefyret blev nemlig bygget sammen med en ny varmtvandsbeholder, der var tilkoblet solfangerne.

»Solvarmen blev normalt kun brugt til varmt vand, men i vores nye system var der indbygget en varmeveksler, så solvarmen også kunne bidrage til opvarmningen af huset. Det vil sige, at når solfangerne producerede varme, gik det først til det varme vand, og når det varme vand havde nået det ønskede niveau, så skiftede varmtvandsbeholderen selv over, og prioriterede varmen til gulvvarmen,« siger Jens Ole og uddyber:

»I dag har vi skiftet oliefyret ud med jordvarme, der også er koblet op til solfangerne, sådan at alt vandet – både brugsvand og gulvvarmen – igen kører på solfangere. Det vil sige, at så snart solen begynder at skinne, så varmer solfangerne også vandet op til jordvarmepumpen. Pumpen har for eksempel slet ikke kørt i seks dage, så lige nu kører vi udelukkende på solfangerne.«

Sol, sol og atter sol

Udover solfangere, fik Jens Ole installeret solceller, som også bidrager til produktionen af vedvarende energi til det 273 kvadratmeter store hus. Og det er ikke de eneste steder, hvor solens varme udnyttes.

»Vi fik lavet en udestue, og så snart solen skinner, åbner vi døren fra udestuen og ind til huset. Så vi bruger også solens varme på det punkt,« siger Jens Ole og fortsætter:

»For at holde på varmen har vi også lagt 100 mm isolering i gulv, vægge og på loftetagen. Derudover lagde vi 200 mm på hele loftet, inden vi begyndte at udnytte overetagen – og det kan virkelig mærkes.«

En langsigtet løsning med mange besparelser

Jens Ole og hans kone har været meget glade for deres energirenoveringer – både på grund af det positive klimaaftryk, men også grundet de økonomiske besparelser.

“Fra september sidste år og frem til august i år har huset kostet 13.000 kr. i varme og lys, og det er faktisk uden, at vi har modregnet 1.100 kr., som jeg solgte strøm for sidste år på grund af solcellerne.”

Jens Ole fortsætter: »Huset er til salg i øjeblikket, og spørger du mig, ville jeg hellere købe et hus for 2.750.000 kroner, som kun koster 13.000 kroner om året at varme op, end et hus for 2.500.000 kroner, hvor du skal give 50.000 kroner om året. Et energioptimeret hus er mere langsigtet.«

En hjemmelavet vindmølle

Jens Ole tænker i vedvarende energi hele vejen rundt. Han har sågar lavet sin egen 12 volt hustandsvindmølle, der lader på et batteri, og som giver lys og liv i den frodige have – naturligvis med LED-pærer.

»Vi ville gerne have lys i indkørslen og på gårdspladsen, så jeg byggede min egen vindmølle og satte den op i haven. Nu er der masser af lys, og selv hvis møllen ikke har kørt i to dage, sikrer den stadig lys,« forklarer Jens Ole og kigger op på møllen fuld af beundring.

Hans hjemmelavede vindmølle vidner om det grønne engagement, og som prikken over i’et fik han Energiakademiet på Samsø til at give deres besyv på energirenoveringerne.

»Energiakademiet var ude for nogle år siden, hvor vi gennemgik det hele sammen. Da de så vores 50 år gamle kummefryser og vores skabsfryser mente de, at de godt kunne blive udskiftet – det var det eneste, de kunne sætte en finger på,« slutter Jens Ole med et grin.

Jens Ole med sin hjemmelavede vindmølle
Jens Ole ser stolt mod sin hjemmelavede vindmølle

Kender i det når det ene tager det andet?

Det gør Jesper Roug Kristensen, og det hele begyndte med et besøg fra Energiakademiet

Synet af den gamle præstegård på Samsø får de fleste til at sænke farten – det gjorde vi i hvert fald, da vi skulle på besøg hos en anden grøn ildsjæl. Og den storslåede og smukke gamle ejendom er sågar energirenoveret fra kælder til kvist. Her bor Jesper Roug Kristensen og hans hustru.

»Vi har boet 30 år i Mårum i Nordsjælland, men så mistede jeg mit job i 2006, og det fik os til at vende det hele på hovedet – så vi købte Præstegården her på Samsø, og det har været de mest fantastiske ti år af vores liv,« siger Jesper og fortsætter:

»Det mest fantastiske var, at vores kompetencer kunne bruges her på øen. Fra 2010 og til maj i år har jeg været ansat hos Energiakademiet som forretningsleder, men nu bager jeg bollerne
herhjemme, når der kommer Airbnb-gæster,« griner han.

En gennemført energirenovering

Netop som vi taler om Energiakademiet, kommer vi hurtigt ind på, hvordan det hele begyndte.

»Det hele startede, da jeg fik en energivejleder fra Energiakademiet til at komme og se på huset. Han fortalte mig, at jeg burde erstatte mit oliefyr med en luft til vand-varmepumpe. Så ret hurtigt fik jeg installeret to varmepumper til vores 370 kvadratmeter,« fortæller Jesper og fortsætter:

»Energiakademiet lærte mig generelt meget om, hvordan jeg kunne høste de lavthængende frugter. Blandt andet at det ikke er nok blot at anskaffe sig en varmepumpe, da man også bør isolere og have tætte vinduer og døre.«

Jesper fortæller om sine effektive varmepumper
Jesper fortæller om sine effektive varmepumper

Jesper fik derfor løbende både isoleret, optimeret klimaskærmen og udskiftet vinduer og døre på den nydelige præstegård.

Skar 40 procent af sin energiregning

Jesper nyder godt af sine energirenoveringer. Ikke nok med, at huset er blevet sundere, så er der kommet plus på forbrugsregningen. Jespers mantra er dog klart: De penge parret sparer, kan med fordel bruges på flere energirenoveringer.

»Det første år vi boede på præstegården, brugte vi 5.000 liter olie, og det kostede omkring 60.000 kroner. Det var så dyrt, at vi tænkte, om vi havde råd til at bo her. Derfor var vi meget motiverede til at søge nogle billige, energirigtige løsninger,« siger Jesper og fortsætter:

“Efter det første år sparede vi 40 procent på vores energiregning ved at få varmepumpe i stedet for oliefyr. De penge vi sparede, brugte vi på at installere solceller på taget, der kunne producere 6.000 kWh strøm, og som kostede cirka 100.000 kr. Inden havde jeg regnet ud, at vi ville spare cirka 15.000 kr. årligt på vores elregning med solcelle.”

En cost-benefit analyse skulle der til

Inden Jesper igangsætter en ny energirenovering, undersøger han det hele til bunds. Det skal give økonomisk mening at energirenovere, derfor laver han altid en cost-benefit analyse først.

»Jeg sammenligner altid investeringsomkostningen med besparelsen. Det er det, jeg kalder en cost-benefit analyse. Da vi isolerede vores 100 kvadratmeter uudnyttede loft med rockwool for cirka 5.000 kroner, sparede vi – hvis vi havde brugt olie – omkring 10.000 kroner om året. Så hvis det giver mening rent økonomisk, er det jo bare at komme i gang,« forklarer Jesper med passion i stemmen.

Solcelle management

For Jesper er det alfa og omega at få det maksimale ud af sine energirenoveringer, og det gælder bestemt også solcellerne. Derfor har han lavet en klar plan for, hvordan han bedst udnytter solens energi.

»Vi driver et solcelle management. Det handler om at se på, hvornår solen skinner. Når den skinner, starter vi både vaskemaskine og opvaskemaskine, sådan vi udnytter solens stråler, mens de er der,« fortæller Jesper, der i samme ombæring husker sig selv på, at han i dag skal have vasket sengetøj, nu hvor solen er fremme.

Solceller, Samsø
Jesper har både solceller og et system, der genbruger regnvand.

Hvad er dit grønne mål?

Man fornemmer med det samme, at Jesper er godt inde i energirenoveringer af boligen, derfor vil han hellere end gerne dele ud af sine gode råd til, hvordan man kommer i gang med energirenoveringer af boligen.

“Der er mange, der siger, at det ikke kan betale sig at energirenovere, men der må vi bare sige det modsatte. Hvis man sætter sig ned og regner det igennem, så kan det i flere tilfælde godt betale sig.”

Besparelserne går til børnebørnene

Besparelserne fra energirenoveringerne har indtil nu avlet flere energirenoveringer, men nu bidrager de særligt til cirkulær økonomi i familien.

»Vi blev enige om, at det var klogt at bruge nogle af pengene på opsparinger til vores børnebørn. Så vi satte vores besparelser ind på nogle konti, og så kan de hæve dem, når de bliver 20 år. På den måde bliver pengene i familien, og skaber en form for cirkulær økonomi,« slutter Jesper med et glimt i øjet.

Fem råd til energirenoveringen

  1. Lav en klar målsætning om, hvad du vil opnå med dine energirenoveringer – vil du spare penge, udlede mindre CO2, forbedre energimærket eller noget helt fjerde?
  2. Lav en plan for, hvordan du opnår din målsætning – både økonomisk og praktisk.
  3. Høst nogle af de lavt hængende frugter. Udskift eksempelvis dit gamle fyr, hvor der typisk er mange penge at spare.
  4. Brug besparelserne på flere energitiltag. Du kan eksempelvis forbedre klimaskærmen, udskifte vinduer, eller få solceller.
  5. Til sidst er et godt overblik over, hvordan du bruger din strøm og solenergi klogt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *