Fordelene ved nye vinduer og døre

Er din varmeregning høj? Er der ofte dug på indersiden af ruderne i vinduet? Eller oplever du kulde og træk i hjemmet? Så kan det tyde på, at din bolig trænger til at få kigget på klimaskærmen. Spektrum Vinduer ApS er eksperter på vinduer og døre, og de gør os klogere på fordelene ved en udskiftning af vinduer og døre.

Vi hører det så ofte: Varmepriserne stiger og stiger. Derfor vælger mange at få udskiftet deres varmekilde i boligen. Men faktisk kan det være mindst lige så vigtigt at undersøge, om ens bolig er utæt. Det kan medføre flere problemer såsom fugt, træk og et stort varmetab.

Indehaver af Spektrum Vinduer ApS, Michael Lund Hansen, fortæller om, hvorfor man bør få kigget på dørene og vinduerne i boligen.

Spar penge på varmeregningen

Uanset om din bolig opvarmes med naturgas, fjernvarme eller en varmepumpe, bliver din varmeregning hurtigt dyr, hvis din bolig er utæt. Vinduer og døre er en del af boligens klimaskærm og hjælper altså med at holde energiforbruget nede – til gavn for både pengepungen og klimaet.

”Flere boligejere ærgrer sig over varmeregningen, men er ikke opmærksomme på, at deres bolig er utæt. At se på klimaskærmen kan faktisk være en relativ hurtig og enkel måde at opnå gode besparelser på,” fortæller indehaver af Spektrum Vinduer ApS, Michael Lund Hansen og tilføjer:

”Der findes mange forskellige energivenlige døre og vinduer, og det er derfor en god idé at få den rette rådgivning, så man får opfyldt sine ønsker og behov. Det hjælper vi selvfølgelig gerne med”.

En tæt klimaskærm er også noget, der forbedrer ens energimærkning – noget som efterhånden er blevet en af de vigtigste faktorer, når danskerne kigger efter bolig. Ergo vil nye døre og vinduer med stor sandsynlighed øge salgsprisen, når boligen skal sælges.

Bidrager til et godt indeklima

Indeklimaet i boligen er også en væsentlig faktor. Kulde og træk samt fugt og skimmelsvamp er risici forbundet med en utæt klimaskærm. Og særligt sidstnævnte er decideret skadeligt for dit helbred og kan blandt andet resultere i irritation af luftveje, hovedpine og træthed.

”Det er ikke behageligt at bo i kulde og træk, og det bliver altså hurtigt dagligdagen med gamle, utætte vinduer og døre. Dertil øges chancen også for fugt – og derved også skimmelsvamp. Og det bør man tage alvorligt,” siger Michael Lund Hansen.

Boligens udtryk og æstetik

Udover de mange fordele i forhold til energieffektivisering og indeklima har nye vinduer og døre også en stor indflydelse på din boligs udseende. Dørene og vinduerne kan nemlig betragtes som udslagsgivende for bygningens udtryk og æstetik. Derfor er det vigtigt at vælge en stil, der passer til boligen.

”Dørene og vinduerne gør jo meget for helheden. Har man en gammel murermestervilla, kan det hurtigt se skævt ud med store panoramavinduer. Her ville flotte dannebrogsvinduer formentlig gøre sig bedre. Vi hjælper altid vores kunder med at finde de helt rette vinduer og døre, der passer til deres bolig,” slutter indehaver af Spektrum Vinduer ApS, Michael Lund Hansen.

Få uforpligtende rådgivning og tilbud fra Spektrum Vinduer ApS

Spektrum Vinduer ApS er et kvalitetsbevidst og servicemindet vindue- og dørfirma, der siden 1986 har hjulpet privat- og erhvervskunder samt boligforeninger i Slagelse og på resten af Sjælland med kvalitetsrigtige løsninger. Ønsker du en uforpligtende snak om dit kommende vindues- eller dørprojekt, så kontakt Spektrum Vinduer ApS på mail: info@spektrumvinduer.dk eller telefon: 38 74 69 69.

Stil et spørgsmål

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *