Derfor er det en god idé at få udskiftet energikilden om sommeren
Sommeren er over os. Derfor er det for mange boligejere ikke udskiftning af energikilden eller bekymringer om varmeregninger, som er øverst på dagsordenen. Men det er der god grund til at lave om på. Faktisk er der flere gode grunde til allerede nu at forberede sig på den næste fyringssæson. Eksperten Søndersø Energi A/S gør os i denne klogere på hvilke.

Omkring 150.000 danske boligejere kan ikke få fjernvarme, og står derfor til at skulle skifte deres olie- og naturgasfyr ud med en varmepumpe eller jordvarme. Selvom fyringssæsonen er gået på hæld, og energikilden ikke er øverst på dagsordenen, erfarer Søndersø Energi A/S, der er professionel installatør af jordvarme og varmepumper, at det en god idé at bruge sommeren på at undersøge markedet for alternative energikilder.
Undgå ventetider op til fyringssæsonen
En grund til at det er fordelagtigt allerede nu at overveje, om du skal have ny energikilde, skyldes leveringstiderne på anlæggene. Derudover skal installatørerne også have tid i ordrebøgerne til at installere anlægget. De almindelige ventetider på at få en luft til vand varmepumpe eller et jordvarmeanlæg installeret er 2-3 måneder. For ikke at skulle ende ud i en forhastet og stressende proces, når udendørstemperaturerne falder og energikilden skal tændes, er det en god idé allerede nu at kontakte en professionel installatør. Så er du klar, til når vinteren står for døren.
Såfremt der også skulle opstå stor efterspørgsel på varmepumper og jordvarmeanlæg, kan der også opstå længere leveringstid på anlæggene. I 2022 var dette en reel udfordring, som også Søndersø Energi A/S erfarede i kølvandet på de høje energipriser. Her skulle boligejere væbne sig med tålmodighed, hvis de skulle have installeret blandt andet en luft til vand varmepumpe. Her var der op til 3 måneders leveringstid på anlæggene, og dertil også ventetid på at få en installatør til at kunne udføre arbejdet – og derfor skulle flere danske boligejere vente 6 måneder på at få installeret det nye anlæg.
Spar på varmeregningen hele efteråret og vinteren
Ved at have sin nye energikilde klar til fyringssæsonen betyder også, at der er mulighed for at spare på energiregningen allerede fra den dag, hvor temperaturerne falder. Der er nemlig penge at spare ved at udskifte det gamle olie- eller naturgasfyr med en varmepumpe eller jordvarme.
På trods af vi ikke oplever de samme høje energipriser som i 2022, kan det stadig betale sig at skifte sin energikilde. Ved at skifte fra olie- eller naturgasfur til en varmepumpe var besparelsen i 2018-2020 på 5.000 kroner årligt, mens den i 2022 var på mere end 14.000 kroner. Selvom energipriserne ikke er på samme niveau som i 2022, forventes de i næste fyringssæson at være højere end i 2020 vurderer blandt andre Finans Danmark og Dansk Industri.
Vær sikker på at du vælger den rette energikilde
Ved at indhente tilbud på en ny energikilde i løbet af sommeren får du som boligejer også mulighed for at afdækket alle dine behov, og derved mulighed for at finde den helt rigtige varmekilde.
Søndersø Energi A/S understreger vigtigheden i at prioritere at få en professionel installatør til at beregne, hvilket anlæg der skal vælges. Det er der nok med tid til, hvis man bruger sommeren på at kontakte en installatør. ”Ingen boliger eller forbrug er ens. Derfor anbefaler vi altid at man får en konsulent på besøg. De kan nemlig tage højde for alle detaljer i dit forbrug, og kan præcist udregne, hvor profitable de enkelte anlæg er for dig,” forklarer indehaver af Søndersø Energi A/S, Poul Søndersø.
Hvilken varmepumpe skal du vælge?
I mere end 15 år har Søndersø Energi A/S været dedikerede eksperter inden for vedvarende energikilder.
”Om det er det ene eller det andet anlæg, der passer bedst til din bolig er meget individuelt. Derfor sender vi en af vores professionelle konsulenter ud til huset og laver beregninger på, hvor meget du får ud af både jordvarmeanlægget og luft til vand varmepumpen,” siger Poul Søndersø.
Jordvarme
Søndersø Energi A/S er specialister i jordvarmeanlæg, og sådan et anlæg er en utrolig effektiv energikilde til danske boliger. De anlæg som Søndersø Energi A/S tilbyder, består af gennemtestet teknologi, er af høj kvalitet og bliver installeret af professionelle installatører.
Fordele ved jordvarme:
- Kan give op til 3 gange så meget energi tilbage som du forbruger
- Vedligeholdelsesfrit og driftssikkert
- Lang levetid
- Kan tilsluttes eksisterende radiator- og gulvvarmesystemer
- Støjsvag
Luft til vand varmepumpen
Søndersø Energi A/S tilbyder luft til vand varmepumper i hele landet. Det er en enkelt installation, der blot tager et par dage, og så står du med en grøn energikilde.
Fordele ved luft til vand varmepumpen:
- Ingen daglig pasning
- Kan tilsluttes alle boliger med naturgas-, olie- eller pillefyr
- Kræver ikke meget plads
Vær parat til at søge tilskud til din energikilde
Hvis du har planer om at søge tilskud til din luft til vand varmepumpe eller jordvarmeanlæg, er det også en god idé at tage fat i en varmepumpeinstallatør, som Søndersø Energi A/S. Hvis ansøgningsprocessen har været som de tidligere år, vil det nemlig kræves, at der skal laves en beskrivelse af, hvad der søges tilskud til. Denne beskrivelse kan være svær at udarbejde, uden at en professionel har afdækket mulighederne for, hvilken energikilde man bør vælge til sin bolig.
Dog skal man som boligejer være opmærksom på, at hvis tilskuddet skal ansøges, må projektet ikke være i igangsat. Altså skal man her vente med at få udarbejdet et decideret tilbud, som accepteres, da dette er en hæmsko for, om man kan søge tilskuddet.
I år bliver tilsagn om tilskud til varmepumper givet via Energistyrelsens varmepumpepulje. Hvis ansøgningsprocessen kommer til at foregå som tidligere tilskudspuljer, vil der gives tilsagn efter først til mølle-princippet. Ansøgningerne har foregået via Energistyrelsens hjemmeside, og forventes også at være det i år.
Søndersø Energi A/S er klar til at hjælpe dig!
Få en energikonsulent fra Søndersø Energi A/S på besøg og find ud af, hvilket anlæg du skal vælge.
Kontakt Søndersø Energi A/S direkte på:
Telefon: 3052 5215
Mail: poul@sonderso-energi.dk.
Du kan også læse mere omkring virksomheden på deres hjemmeside.