Tilstandsrapport
En tilstandsrapport er at sammenligne med et helbredstjek af din bolig. En tilstandsrapport er bygget op efter et fast mønster, så boligkøbere kan få et fair indblik i tilstanden på den bolig, de eventuelt er ved at købe.
Opdatering august 2020:
Den 1.10.20 bliver tilstandsrapporterne og elinstallationsrapporterne lavet om. En af de største ændringer bliver, at det nuværende karaktersystem K1, K2 og K3 erstattes med en farveskala: Rød, gul, grå og sort.
En tilstandsrapport er at sammenligne med et helbredstjek af din bolig. En tilstandsrapport er bygget op efter et fast mønster, så boligkøbere kan få et fair indblik i tilstanden på den bolig, de eventuelt er ved at købe.
Udarbejdes af en byggesagkyndig
En tilstandsrapport laves af en byggesagkyndig, som er beskikket af Erhvervs- og Byggestyrelsen, og han vil registrere alle de skader, som er på din bolig. Synlige skader, usynlige skader og kommende skader. Det er dog ikke tilladt for den byggesagkyndige at løfte tæpper, fjerne isolering og så videre.
På baggrund af en tilstandsrapport kan en køber få sig en ejerskifteforsikring, så der på den måde er taget forbehold for de skader, den byggesagkyndige har fundet, men det er også en god idé for sælgeren. Han bliver nemlig med en tilstandsrapport frataget det ti-års ansvar, der ellers påhviler en sælger, som derved har ansvaret for usynlige skader i ti år frem.
De fejl, der eventuelt findes i en tilstandsrapport, skal køber selv betale for at få udbedret ved en eventuel bolighandel.
Tilstandsrapporten inddeler skaderne i seks trin:
- IB – Ingen bemærkninger
- K0 – Rent kosmetiske skader
- K1 – Mindre alvorlige skader, som ikke har indvirkning på bygningsdelens funktion
- K2 – Alvorlige skader, hvor bygningsdelens funktion vil svigte
- K3 – Kritiske skader, hvor bygningsdelens funktion vil svigte og hvor det kan medføre yderligere skader på andre bygningsdele.
- UN – Undersøges nærmere, hvilket betyder, at den byggesagkyndige ikke kan overskue konsekvenserne af den pågældende fejl
Det kan dog være en fordel, hvis der er fejl på en bolig, som man overvejer at købe. Det kan være et argument for at presse prisen nedad, og samtidig kan det være et incitament for at udbedre den pågældende fejl med en klimarenovering. Så sparer det måske boligejeren for penge i det lange løb.