Regeringen lægger op til et varmepumpefradrag

Det skal være lettere og billigere at skifte til varmepumpe, fastslår regeringen, der derfor vil afsætte mere end 500 millioner kroner til varmepumper for at hjælpe danske husstande med at få varmepumper. Samtidig lægges der op til at tilskuddet til varmepumper ændres til et skattefradrag.

Regeringen præsenterede i fredags, d. 29. august, sit forslag til næste års finanslov – og i det er der flere tiltag for at fremme den grønne omstilling.

“Vi sætter midler af til klimatilpasning, til mere vedvarende energi på land og til at gøre det lettere og billigere at skifte til varmepumpe,” – regeringens finanslovsudspil.

Ét af de forslag vedrører varmepumper. Mere konkret vil regeringen afsætte 185 millioner kroner årligt i tre år fra 2027 for at hjælpe danske husstande med at udskifte deres gasfyr med varmepumper.

Udrulningen af fjernvarme har i mange områder været forsinket – og langt dyrere for boligejerne. Det har medvirket til at flere har beholdt deres ellers uønskede gasfyr. Samtidig har usikkerheden omkring økonomisk støtte til varmepumper ligeledes medvirket til, at salget af varmepumper er faldet. Det ønsker regeringen at gøre op med.

Foruden at afsætte mere end 500 millioner kroner til varmepumper, lægger regeringen op til, at tilskuddet ændres en varmepumpefradragsordning i stedet. Det kunne klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) afsløre på LinkedIn i torsdags, d. 28. august.

Elafgiften reduceres til et minimum

Regeringen vil desuden reducere elafgiften til EU’s minimumsafgift i 2026 og 2027. I dag betaler forbrugere 90 øre per kWh (inkl. moms) i afgift, men fra 1. januar 2026 reduceres den midlertidigt til EU’s minimumsafgift, som er 1 øre per kWh (inkl. moms).

Flere solceller på tagene

Regeringen lægger samtidig op til at fjerne krav, der hæmmer kommunernes muligheder for at fremme grøn energi med solceller.

Mere konkret vil regeringen fjerne to krav; det om at kommunale og regionale solceller skal udskilles i et særskilt selskab og det om at de skal indberette løbende besparelser på el og tariffer. At afskaffe reglerne vil gøre det langt nemmere for kommunerne at få opsat solceller på offentlige bygninger.

Henrik Frandsen, klima- og energiordfører for Moderaterne, kalder det et vigtigt skridt i kampen for mere vedvarende energi på land. Han udtaler:

Stil et spørgsmål

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

5 kommentarer

John Peter Hansen

VI har et gasfyr, som snart trænger at blive udskiftet. Vi ligger i et område i Køge, som der er planlagt at blive forsynet med fjernvarme. Det er problematisk, om vi overhovedet får fjernvarme inden udgangen af 2023..
Vi overvejer varmepumpe vand/luft. Er der på grund af disse omstændigheder nogen mulighed for tilskud til varmepumpe?

Michelle NielsenMichelle Nielsen

Hej John

Mange tak for din kommentar. Man kan desværre ikke få tilskud til varmepumper, i områder hvor der er fjernvarme eller planlagt fjernvarme.

De bedste hilsner
Michelle / Energihjem.dk

Hej Michelle
Mange tak for dit svar.
Umiddelbart kommer jeg ikke til at kunne få tilskud via varmepumpe puljen eller Totalkredit, da der er planlagt fjernvarme i mit område – gisp.. det er dyrere for mig at få fjernvarme end mit oliefyr nu, så det er jo fuldkommen latterligt… så incitamentet for at skifte til fjernevarme er ikke til stede.

Rigtig god dag

Hej
Jeg kunne godt tænke mig at få svar på om jeg SKAL skifte mit oliefyr inden 2030? Dertil har jeg kigget på en luft-vand varmepumpe og vil høre hvor meget tilskud jeg kan få hvis jeg skal skifte
Vh. Mathias

Michelle NielsenMichelle Nielsen

Hej Mathias

Mange tak for din besked. Regeringen har som mål, at alle oliefyr skal udfases inden 2030 og flere tiltag er indført som følge heraf. Det er dog endnu uvist, om der kommer et direkte krav om, at eksisterende oliefyr skal være udskiftet senest ved udgangen af 2030. Det har længe været forbudt at installere oliefyr i nybyggeri, og siden 2016 har det ligeledes været forbudt at installere/udskift oliefyr i eksisterende huse i områder, hvis det er muligt at installere fjernvarme eller naturgas som alternativ. Så – du kan blive tvunget til at skulle skifte til en anden varmetype, hvis dit oliefyr går i stykker.

Det er altid en god idé at høre ad hos kommunen om, hvad gælder i ens område.

I forhold til varmepumpen, du kigger på. Hvis du og din bolig opfylder varmepumpepuljens krav, kan du få 17.000 kr. i tilskud til en luft til vand-varmepumpe. Men husk, et af kravene er, at du ikke må bestille materialer, have indgået bindende aftaler eller opstarte arbejdet, før du har modtaget tilsagn.

De bedste hilsner
Michelle / Energihjem.dk

Viser 0 af 5 kommentarer