Ny måleordning vil kunne sikre mere retfærdig elafgift for husstande med solceller og elbil
Flere danske husstande med solceller og elbil oplever udfordringer med elafgiften. Den grønne tænketank CONCITO anbefaler derfor en ny seriel måleordning, som måler elforbruget til elvarme og elbil separat – og dermed sikrer en mere retfærdig elafgift. Skatteministerens seneste forslag peger også i samme retning og kan blive et vigtigt skridt for den grønne omstilling.

Elafgiften i Danmark er uhensigtsmæssigt indrettet. Sådan lyder det fra den grønne tænketank CONCITO, der derfor bakker op om indførelsen af en såkaldt seriel måleordning, hvor elforbruget til elvarme og elbil måles separat. Det vil give forbrugerne en mere retfærdig elafgift, der direkte afspejler deres grønne forbrug – og skabe bedre incitamenter til at investere i bæredygtige løsninger.
Ifølge CONCITO er der særligt to årsager til, at der er behov for en omstrukturering af elafgiften. Første årsag er at husstande med solceller og elbiler mister retten til refusion på afgiften af strøm til deres elbiler med nuværende elafgiftsordning. Anden årsag er de fordelingsmæssige problemer ved den nuværende elvarmeordning.
Skæv elafgift rammer grønne husstande
Ifølge CONCITO betaler mange husstande med solceller og elbil i dag en urimelig høj elafgift.
Selvom husstande ikke skal betale elafgift af den strøm, de selv producerer via solceller, så er solcelleanlæg stadig en stor investering, som typisk først betaler sig hjem efter cirka 10 år. Samtidig skal husstande med solceller betale 62 øre i afgift pr. kWh for at oplade elbilen, mens man kun betaler 0,4 øre pr. kWh, når man har en ladeordning. For en elbil med et gennemsnitligt forbrug på 2.700 kWh om året, svarer dette til en ekstra udgift på omkring 1.700 kr. Og det bidrager til, at mange vælger solceller fra.
Husstande med solceller og elbiler mister retten til refusion
Som elafgiften er indrettet i dag, mister husstande med solceller og elbiler retten til refusion på afgiften af strøm til deres elbiler.
Det skyldes, at den nuværende elafgiftsordning kræver, at ladestanderen lejes gennem en ladeoperatør. Her aflæser ladeoperatøren ladestanderens elforbrug og indberetter forbruget, så der kan gives korrekt refusion. Når det gøres på denne måde kan Skatteministeriet dog ikke se, hvor meget af strømmen der kommer fra egne solceller, og hvor meget der er købt på elnettet og dermed er afgiftspligtigt. Det betyder, at solcelleejerne mister retten til refusionen af elafgiften på strøm til elbilen, da de ellers risikerer at få refusion for en elafgift, som de ikke har betalt.
Også Forbrugerrådet kritiserer den nuværende refusionsordning for at være både kompliceret og uigennemsigtig for forbrugerne.
Fordelingsmæssige problemer i den nuværende elvarmeordning
På grund af den nuværende elvarmeordning betaler husstande med elvarme en lavere afgiftssats på 0,7 øre pr. kWh for det strømforbrug, de køber fra elmarkedet, som overstiger 4.000 kWh årligt. Det betyder, at husstande med elvarme automatisk får rabat på det samlede elforbrug over denne grænse – uanset hvor stort deres faktiske elvarmeforbrug er.
I modsætning til refusionsordningen for husstande med elbiler – hvor man først betaler den fulde elafgift og bagefter får en del refunderet – betaler husstande med elvarme en lavere afgiftssats direkte fra starten på det elforbrug, der overstiger den nævnte grænse.

Selvom elvarmeordningen gør det nemt for husstande med elvarme at få rabat på elafgiften, har den en ulempe for dem, der har solceller. Rabatten gives nemlig kun på den strøm, som husstanden køber fra elnettet, og som måles gennem hovedelmåleren. Hvis man selv producerer strøm med solceller, går den strøm uden om måleren, og tæller derfor ikke med i det samlede forbrug, der giver adgang til afgiftsrabat. Det betyder i praksis, at en større del af strømmen, man bruger til f.eks. varmepumpen, pålægges fuld elafgift – selvom den bliver brugt til elvarme.
Separat måling skal gøre elafgiften grønnere og mere retfærdig
CONCITO anbefaler, at der indføres en seriel målerordning, hvor elforbruget til elvarme og elbil måles separat ved hjælp af ekstra elmålere, såkaldte bimålere. Ifølge CONCITO vil dette sikre, at forbrugerne alene betaler elafgift for den strøm, der faktisk anvendes til elvarme og opladning af elbil – og ikke for hele husstandens samlede elforbrug.
Tænketanken peger desuden på, at den strøm, husstanden selv producerer via solceller, bør fordeles på de forskellige typer forbrug, så solcelleejere ikke mister adgangen til rabat, blot fordi egenproduktionen ikke registreres på hovedmåleren.
Ifølge CONCITO vil denne løsning skabe et mere retfærdigt og præcist elafgiftssystem ved at fjerne de nuværende udfordringer med korrekt fordeling af elforbruget. Endvidere vurderes behovet for den eksisterende refusionsordning at blive elimineret, da forbruget kan måles direkte og rapporteres til både skattemyndigheder og elhandelsselskaber.
Selvom implementeringen kræver installation af bimålere i mange hjem og ved ladestandere, vurderer CONCITO, at denne ordning er den mest fremtidssikrede løsning, da flere husstande forventes at anvende både elvarme og elbil i takt med den grønne omstilling.
Alternativ løsning: Udvid den nuværende elvarmeordning
En anden løsning, der er i spil, er en udvidelse af den nuværende elvarmeordning.
Ved at indføre de samme afgiftsregler for husstande med elbiler, som gælder for husstande med elvarme, vil man kunne løse problemerne med refusionsordningen for opladning af elbiler. Udvidelsen af elvarmeordningen ville gøre ladeaftaler (som der i dag er krav om for at få elafgiftsrefusion) unødvendige – og husstande vil derfor ikke miste deres ret til refusion på strømmen til opladning af elbiler, selvom de har en elproduktion fra solceller.
Dog forværres det fordelingsmæssige problem, som eksisterer i den nuværende elvarmeordning. For i praksis kommer ordningen dem, der har et højt samlet elforbrug, til gode. Husstande, som har et klassisk forbrug før elbil og elvarme på under 4.000 kWh årligt skal betale en højere gennemsnitlig afgift på deres elvarme og/eller elbiler set i forhold til husstande som har et klassisk forbrug før elbil og elvarme på mere end 4.000 kWh årligt, der skal betale en lavere gennemsnitlig elafgift på deres elvarme og/eller elbiler.

Solcelleejere, der har elvarme og/eller elbiler, mister ikke retten til en lavere elafgift ved denne ordning – men er deres klassiske elforbrug på ca. 4.000 kWh eller mindre, vil hele elproduktionen fra solcellerne afgiftsmæssigt gå til opladning af elbilen eller elvarme. Husstanden vil samlet set betale den høje afgift af en større andel af deres elforbrug, når de har solceller, selvom en stor del af solcelleproduktionen i virkeligheden går til det klassiske forbrug. Ordningen risikerer derfor at modarbejde både energieffektivisering og den grønne omstilling, fordi den belønner højt forbrug og stiller klimavenlige løsninger som solceller dårligere.
Derfor lyder anbefalingen fra CONCITO også, at målerordningen indføres, så elforbruget fra elvarme og elbilen opgøres separat, da den vurderes som værende ’det optimale valg’, der er både langsigtet og mest holdbart.
Skatteministerens forslag kan blive et skridt på vejen
Også fra politisk side opfordres der til ændringer i udformningen af elafgiften. Skatteminister Rasmus Stoklund har adresseret de udfordringer, som elbilejere med solceller oplever, idet han i marts 2025 præsenterede et forslag om at indføre en såkaldt bimålerordning, hvor en ekstra måler registrerer, hvor meget strøm der går til opladning af elbilen. På den måde kan man få afgiftsrabatten direkte – uden at skulle søge refusion gennem komplicerede ordninger. Den løsning kræver dog teknisk forberedelse og tager tid at få på plads.
Da indførelsen af bimålerordningen tager tid, foreslår skatteministeren i mellemtiden at udvide den nuværende refusionsordning, så også husstande med solceller kan få del i de samme fordele som andre elbilejere. Målet er at sikre, at grønne forbrugere ikke stilles ringere, blot fordi de producerer en del af deres strøm selv. Lovforslaget om en udvidelse af refusionsordningen fremsættes for Folketinget i oktober 2025 med henblik på at kunne træde i kraft 1. januar 2026.
1 kommentarer
Hvorfor er afregning for den strøm vi leverer så lav i forhold til den vi køber ??
Viser 0 af 1 kommentarer