Kommunerne sætter fart på klimaarbejdet – men der er stadig bump på vejen

Danmarks kommuner har for alvor meldt sig ind i klimakampen. Med næsten fuld dækning af klimahandlingsplaner i alle landets kommuner, og over 6.500 planlagte indsatser, er der taget vigtige skridt mod en grønnere og mere klimarobust fremtid. Det viser en ny, landsdækkende statusrapport fra den grønne tænketank CONCITO.

Men selvom ambitionerne er store, er der stadig udfordringer.

Store ambitioner – men manglende ressourcer

Kommunerne har sat kursen mod en klimaneutral fremtid. Men det kræver både politisk vilje og praktisk handling at komme i mål. Ifølge rapporten er der tegn på, at den politiske og administrative opbakning nogle steder halter. Det betyder, at selv de mest ambitiøse planer risikerer at ende som skrivebordsarbejde, hvis ikke der følger penge og mandskab med.

Selvom næsten alle kommuner har vedtaget klimahandlingsplaner, står mange tilbage med for få hænder og for lidt økonomi til at føre dem ud i livet. Klimaarbejdet kommer herved på en seriøs prøve. 20 kommuner har kun ét – eller slet ingen – årsværk dedikeret til klimaarbejdet. Medianen ligger på bare to årsværk per kommune, og i praksis betyder det, at mange kommunale klimaprojekter er afhængige af én eller to personer. Det er for få og det betyder, at adskillige klimaprojekter forsinkes eller nedprioriteres.

Grøn varme halter – og mange mangler stadig svar

Hvis du har gasfyr i dag, ved du sikkert allerede, at det er på vej ud. Men hvornår det præcis sker, og hvad dine alternativer er, er stadig uklart mange steder. Ifølge CONCITOs statusrapport går udviklingen i den rigtige retning, men tempoet er langt fra tilstrækkeligt. Især ikke hvis Danmark skal nå målet om at udfase gasfyr til opvarmning inden 2035.

Mange fjernvarmeprojekter er blevet forsinket. Det svækker klimaarbejdet. Omkring 30 kommuner har i år meldt om udfordringer. Det skyldes blandt andet høje anlægspriser og faldende gaspriser.

Resultatet er, at mange gaskunder stadig ikke har fået besked om deres muligheder – på trods af, at kommunerne ifølge varmeplanen fra 2022 skulle have givet svar senest ved udgangen af 2023. Ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets egne tal var der stadig over 100.000 husstande med gasfyr, som manglede en afklaring ved årsskiftet.

Vindmøller og elbiler – det går for langsomt

Selvom der er stor lokal interesse for grøn energi, er tempoet i opstillingen af nye vindmøller og solceller gået ned. Sidste år blev der kun sat én kommerciel vindmølle op i hele landet. Det skyldes blandt andet manglende lokal opbakning, lange godkendelsesprocesser og udfordringer med elnettet.

Også på transportområdet halter det. Flere og flere køber elbil – men samtidig tager flere bilen frem for cyklen eller bussen. Kun lidt over halvdelen af kommunerne har planer, der aktivt forsøger at ændre transportvanerne.

Klimatilpasning – vigtig, men svær at måle

En af de største udfordringer som rapporten understreger er, at der mangler klare, målbare mål for klimatilpasning – både nationalt og kommunalt. Uden mål er det svært at måle fremskridt. Kommunerne mangler desuden et samlet overblik over, hvilke klimatilpasningstiltag der allerede er etableret, hvor de findes, og hvilken risiko de skal imødegå.

Det betyder, at man i dag ikke entydigt kan sige, om klimatilpasningsindsatsen faktisk reducerer risikoen for fx i det omfang, der er behov for.

Data og opfølgning – uden overblik ingen retning

Selvom næsten alle kommuner har sat gang i konkrete klimatiltag, viser rapporten, at systematisk opfølgning og datadrevet styring er en svaghed i mange kommuner. Mange har ikke etableret faste procedurer for at monitorere fremdrift – og endnu færre sikrer, at klimahensyn indgår i kommunens øvrige politikker og investeringer.

CONCITO anbefaler, at kommunerne arbejder med klimabudgettering. Klimamål bør integreres i den almindelige økonomistyring og prioritering. Det kan være med til at gøre klimaindsatsen mere robust, gennemsigtig og forankret i den daglige drift.

Fælles ansvar og fælles løsninger

CONCITOs statusrapport er den første af sin slags og giver for første gang et samlet billede af, hvordan det går med kommunernes klimaindsats. Den er et vigtigt skridt på vejen mod bedre beslutningsstøtte, mere vidensdeling og større gennemsigtighed.

Kommunerne er i gang – men har brug for mere politisk opbakning, klare rammer og ikke mindst ressourcer, hvis de fælles klimamål skal nås. Det kræver, at man er fælles omkring klimaarbejdet. Den grønne omstilling starter ofte lokalt – men lykkes kun, hvis der arbejdes sammen på tværs af kommunegrænser, sektorer og niveauer.