
Den modernistiske villa
Opført i 1950-1980
Er du så vild med japansk sushi, at du sågar har bosat dig i et hus inspireret af den japanske byggestil? Så bor du måske i den modernistiske villa med en særpræget og minimalistisk stil. Denne villa har typisk energimærke D-E.
Typiske kendetegn ved den modernistiske villa:
Areal
Cirka 140 m2 i 1 plan
Tag
Fladt tag beklædt med tagpap. Typisk stor tagflade.
Facade
Typisk bygget i mursten og er kendetegnet ved store vindues- og dørpartier. Hele eller halve facader kan også være med glas.
Typisk energimærke
D—E
Fordelagtige energirenoveringer i den modernistiske villa
Vi har samlet de typiske energirenoveringsforslag, som er fordelagtige for husejere i den modernistiske villa. Som det ligger i ordet, giver energirenoveringer et lavere energiforbrug. Derudover betaler de sig selv hjem og giver et plus på kontoen. Du får energikonsulentens generelle forslag her, men de kan naturligvis variere fra hus til hus.
Forslag 1
Renovering af klimaskærmen i den modernistiske villa
Klimaskærmen er et godt sted at energirenovere, da det er her, at de største besparelser kommer. Klimaskærmen er ydersiden af huset, herunder blandt andet tag, ydervægge og vinduer.
Til den modernistiske villa vil energikonsulenten typisk anbefale, at du ser nærmere på:
- Isolering af loft
- Udskiftning eller energiforbedring af vinduer
- Isolering af ydervægge
- Hulmursisolering
- Isolering af etageadskillelse
Hvis du vil læse mere om omfang, pris og andet relevant på isoleringsforslagene, så tryk her.
Få energitilskud til isolering og nye vinduer
Vidste du, at du kan få energitilskud til både isolering og nye vinduer? Hvor meget du kan få afhænger af typen og størrelsen af forbedringen.
Forslag 2
Renovering af varmekilden i den modernistiske villa
Hvis den modernistiske villa bliver udstyret med en energirigtig varmeinstallation og drift af den i form af eksempelvis en varmepumpe og solceller, så er der mange penge at spare på varmeregningen.
Til den modernistiske villa vil energikonsulenten typisk anbefale, at du ser nærmere på:
- Isolering af varme- og varmtvandsrør
- Installation af solcelleanlæg
- Installation af automatik på varmeanlægget
- Udskiftning af cirkulationspumper
- Installation af varmepumpe
Vi har samlet alt om varmekilder i denne guide.
Energitilskud
I Energistyrelsens energitilskud er der også klækkelige tilskud til varmepumpen, når du udskifter det gamle oliefyr.
Beregn hvad dine energitiltag vil koste med Danske Bolig Fri
Angiv din boligs værdi og beløbet du gerne vil låne.
Danske Bolig Fri er et fleksibelt boliglån, som du kan bruge til at bygge om, bygge til eller bygge ny bolig eller føre andre drømme ud i livet.
Du kan låne op til 80% af boligens værdi. Danske Bank A/S skal gennemgå din økonomi og din ejendom, før Danske Bank A/S kan tilbyde dig et Danske Bolig Fri og fastsætte din rente samt de vilkår, der aftales for lånet.
Læs om andre hustyper

Parcelhuset/typehuset
opført i 1960-1976