Derfor vælger boligejere Papiruld som isoleringsmateriale

Isolering er den nemmeste, hurtigste og billigste vej til at nedbringe varmeregningen, men hvad med de mange materialevalg? Her dykker vi ned i det populære materiale Papiruld og får Papiruld Danmarks gode råd til effektivt isoleringsarbejde.

Denne artikel er baseret på annoncørbetalt indhold.

Vintertiden har for alvor indikeret hvor i din bolig, der er potentiale for efterisolering. Har husets vægge, tagkonstruktion eller gulv ikke den rette isoleringsmængde, vil det nemlig betyde træk, kulde og en alt for dyr varmeregning. Heldigvis er det noget, du nemt og billigt kan gøre noget ved, når du får isoleret med Papiruld – og alt det vil Papiruld Danmark gøre os klogere på her.

“Papiruld er et isoleringsgranulat, der sikrer dig en ensartet isolering, og som lukker af for sprækker, hvor varmen ellers kan slippe ud. Vi anvender overskuds- og genbrugsaviser, der består af hule cellulosefibre, som har en fantastisk isolerende effekt i modsætning til massive fibre,” siger Rikke Henningsen Herrguth, der er kommunikationsansvarlig hos Papiruld Danmark.

“Fordi Papiruld fremstilles af genbrugsmaterialer, er energiforbruget og dermed CO2-udledningen i produktionsfasen meget lav. Faktisk op til otte gange lavere end ved fremstilling af traditionel isolering. Papiruld er altså også et miljørigtigt valg,” forklarer Rikke.

Isoleringsgranulatet Papiruld blæses ind med en slange og kan anvendes her:

  • Lofter og skunke
  • Hulmure
  • Etageadskillelser
  • Krybekældre
  • Flade tage
  • Særligt tykke hulmure som findes i lavenergibyggeri

Dårlig isolering påvirker dit indeklima

Det er ikke kun på pengepungen en efterisolering kan mærkes. Også indeklimaet i boligen hænger tæt sammen med isoleringsmængderne og kan optimeres enormt ved at efterisolere.

”Især i disse tider, hvor vi befinder os så meget i boligen er det utrolig vigtigt at have et sundt indeklima. Fodkulde og træk fra vægge og lofter kan i den grad påvirke komforten i dit hjem og give et dårligt indeklima,” forklarer Rikke.

Bør dit hus få et gratis isoleringstjek?

Papiruld Danmark har i mere end 30 år været isoleringseksperter i branchen, og meldingen er klar:

”Er dit hus bygget før år 1989, er det en god idé at få efterset din isolering. Du kan tjekke med en tommelstok. Er isoleringen på loftet mindre end 20 cm, så skal der fyldes op. Optimalt skal du nemlig have 35-40 cm loftisolering.”

– Rikke Henningsen Herrguth, Papiruld Danmark

Rikke fra Papiruld Danmark uddyber:
”Ved et gratis isoleringstjek får du straks en pris på, hvad det koster at efterisolere loftet og/eller hulmuren i dit hus. Og du får også at vide, hvor hurtigt isoleringen har tjent sig selv hjem ved besparelser på din varmeregning,” forklarer Rikke.

Ønsker du at bestille et isoleringstjek eller høre mere generelt?

Så kontakt Papiruld Danmark på info@papiruld.dk eller på hovednummer 48 14 11 88.

Du kan også klikke på knappen nedenfor og læse mere samt bestille et gratis isoleringstjek.