Lavenergiruder / energiglas

Skift til lavenergiruder og nedsæt varmetabet gennem vinduerne med to tredjedel. Lavenergiruder kan mærkes på varmeregningen fra første dag – de tjener sig ind på omkring tre år og giver samtidig større komfort og et bedre miljø.

Skift dine gamle vinduer ud med nye lavenergiruder – energiglasset gør, at du får en bedre varmeøkonomi. Lavenergiruderne holder på varmen inde i boligen til forskel fra traditionelle termoruder, der lader en del af stuevarmen slippe ud i det fri. Lavenergiruder koster mere end gammeldags termoruder – men som tommelfingerregel har de tjent sig selv ind på tre år. Du nedsætter varmetabet gennem vinduerne med omkring to tredjedele, hvis du skifter til lavenergiruder.

Lavenergiruder isolerer og lukker varme ind

Mellemrummet mellem de to lag glas i energiruder er fyldt med isolerende gas. Gassen isolerer bedre end den luft, der er i termoruder. Energiglas har en usynlig belægning, der reflekterer varmen tilbage i rummet. Det vil sige, at lavenergiruder med energiglas lukker mere af solens varme ind i huset, end den slipper ud.

Med lavenergiruder får du tilført varme til din bolig.

Den bedre isolering gør, at det slut med kuldenedfald fra ruderne – du slipper for træk og kold luft, når du sidder tæt på dine vinduer i koldt vejr. Når det er varmt udenfor forhindrer lavenergiruden, at strålevarme fra opvarmede mure, sten og fliser kommer ind – derved holder du det lidt køligere indenfor på trods af høje temperaturer ude.

Energi klassifikation af lavenergiruder

Lavenergiruder er delt op i klasser efter energiudnyttelse ligesom hårde hvidevarer: A, B og C ruder. Energi A ruder lever op til de højeste krav om U- og G-værdi. Det vil sige, at lavenergi A ruderne giver den bedste udnyttelse af energi ved både at holde på varmen i rummet og udnytte sollyset, som de omsætter til energi og varme indenfor.

Fordele ved lavenergiruder:

  • Du minimerer varmetabet i din bolig
  • Du sparer penge på varmeregningen
  • Du får et bedre indeklima uden træk
  • Du nedsætter dit energiforbrug til glæde for miljøet
  • De er tjent ind på omkring tre år

Lavenergiruder er ikke længere kun for de meget grønne og bevidste – mere end 40 procent af termorudeproduktionen er lavenergiruder. Så det er ved at være standard at sparer på varmen på denne måde.

Stil et spørgsmål

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

19 kommentarer

AvatarAnne-Marie Ladefoged

Hej,
Vi er ved at indhente tilbud fra 2 håndværkere på nye vinduer i hele huset. De har været ude at kigge men vi ikke fået tilbudet endnu. Hvordan søger vi? forstår nok ikke helt om man skal søge tilskud hos et energiselskab når det nye vinduer?? 🙂

AvatarBenjamin Kabongo

Hej Anne-Marie

Tak for din henvendelse. Før I siger ja til indhentning af tilbud fra håndværkere, skal I ansøge om energitilskud. Hos os kan du gøre det forholdsvis hurtigt og online via dette link: https://www.energihjem.dk/indberet/

Det, I gør, er blot at vælge din nuværende opvarmningsform af jeres hus. Herefter vælger du kategorien “vinduer”. Her vil du se forskellige typer renoveringer af vinduer. Du vælger dermed den relevante løsning og tilføjer hvor mange kvadratmeter vinduer, I skal have udskiftet. Din forhåndsgodkendelse vil blive godkendt inden for 48 timer, og først derefter kan I indhente tilbud, indkøbe materialer og udføre arbejdet.

Jeg håber, at dette var til en hjælp.

/Benjamin – Energihjem.dk

Hej. Jeg er uddannet tømrer. Kan man søge energitilskud til nye vinduer også hvis man selv sætter dem i, Eller skal det være gennem en firma-håndværker?

Hej ! Jeg er ved at få lavet en tilbygning på mit hus og vil i den forbimdelse høre om det er muligt at få tilskud til nye vinduer til denne ?
Venlig hilsen Pia

Hej.
Jeg har netop købt en bugalow fra 52 og vil gerne skifte termoruderne ud til lav energiruder. bør jeg skifte hele vinduet eller kun ruderne.

MVH Tom

AvatarMichael Müller

Hej Tom

Det afhænger af den stand, vinduerne er i. Hvis træet ikke fejler noget, kan du formentlig nøjes med kun at skifte ruderne, men hvis vinduerne er fra 52, ville jeg nok tage den store tur, og så skifte hele vinduet.

Viser 0 af 19 kommentarer

Vis flere kommentarer