Ny tilskudspulje til energiforbedringer i 2021: Det kan du få tilskud til

I 2021 bliver den nuværende energitilskudsordning erstattet af en ny tilskudspulje, administreret af Energistyrelsen. I den nye pulje bliver det igen muligt for boligejere at opnå tilskud til isolering, varmepumper og mekanisk ventilation og så vil der være tilskud til energimærkning. Tilskudspuljen er lige nu i høring, men her kan du læse mere om, hvad der er på tegnebrættet, når det kommer til energitilskud efter årsskiftet.

Opdatering d. 06.01.2023. I 2023 er der to puljer at søge, nemlig en energirenoveringspulje og en varmepumpepulje.

Opdatering d. 16.08.2023: Læs mere om varmepumpepuljen 2023 og energirenoveringspuljen 2023 her.

OBS: I 2021 er der to puljer at søge – en i april og en i september. Du kan søge tilskud til: Vinduer, isolering, varmepumper, ventilation og energimærkning.

Vi har lavet en opdateret side med tilskuddet, da der løbende er kommet mange ændringer fra politisk hold.

Hvad kan jeg få tilskud til i 2021?

Af udkastet til bekendtgørelsen for den nye tilskudspulje fremgår det, at du i den nye tilskudsordning kan søge tilskud til:

  • Energiforbedringer vedrørende bygningens klimaskærm omfattende:
    a) Udvendig isolering af ydervæg for massiv ydervæg og let ydervæg
    b) Efterisolering af tag og loft, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte
    c) Isolering af terrændæk
    d) Isolering af ydervægsfundament
  • Energiforbedringer vedrørende bygningens forsyning omfattende konvertering til varmepumpe.
  • Etablering af balanceret mekanisk ventilation med varmegenindvinding med varmeveksler.

Det betyder også, at der ikke er lagt op til tilskud til hulmursisolering samt. solceller

Udskiftning af vinduer var ikke med i den oprindelige bekendtgørelse, men endte med at blive vedtaget. Du kan altså godt godt få tilskuds til vinduesopgaven i 2021. Se den endelige liste med tilskudsberrettiget renoveringer her.

Tilskud kræver energimærkning

En af de ændrede betingelser for at kunne ansøge om energitilskud i 2021 er, at det er et krav, at der forelægger et energimærke på boligen. Helt konkret står der i bekendtgørelsen at:


“Tilsagn om tilskud kan kun gives, hvis der for bygningen foreligger energimærkning på grundlag af en bygningsgennemgang, efter bekendtgørelse om energimærkning af bygninger, hvor startdatoen for energimærkningens gyldighedsperiode er fra 1. oktober 2012 eller senere.”

– Bekendtgørelsen § 6

I den nye tilskudsordning kan du godt ansøge om tilskud til energimærkning, når energimærkningen anvendes som dokumentation ved ansøgning om tilskud til energiforbedringsprojekter.

OBS: Som noget nyt kan du kun søge tilskud til isolering og vinduer, hvis din bolig har energimærke E, F eller G.

Hvem kan søge om tilskud?

Privatpersoner, der bor i helårsbolig kan ansøge om energitilskud i 2021, når de energirenoverer boligen. Samtidig kan energitilskuddet 2021-2024 ydes til:

  • Private andelsboligforeninger eller moderejendomme for bebyggelser, er er opdelt i ejerlejligheder, der anvendes som helårsboliger
  • Virksomheder, dvs. aktieselskaber, anpartsselskaber eller andet selskab (undtagen interessentskaber), foreninger, legater eller selvejende institutioner, samt almene boliger, til gennemførelse af energiforbedringsprojekter i helårsbebyggelse

Hvordan søger jeg om tilskud i 2021?

Som noget nyt er det også Energistyrelsen, der skal administrere den nye tilskudspulje. Det betyder, at det ikke længere er hos energi- og elselskaberne, du skal ansøge.

Ansøgningen skal indsendes digitalt på en ansøgningsblanket udarbejdet af Energistyrelsen via den ansøgningsportal, som offentliggøres på Energistyrelsens hjemmeside.

Ligesom tilskudsordningen i dag fremgår det af bekendtgørelsen, at du skal ansøge om tilskud før arbejdet påbegyndes, da tilskuddet ikke gives med tilbagevirkende kraft. Samtidig skal du kunne dokumentere energiforbedringerne, ligesom du også skal med den nuværende tilskudsordning.

Hvor meget kan jeg få i energitilskud i 2021?

Satser og størrelsen på energitilskuddet er løbende blevet ændret, men vi har opdateret dem her: Satser for tilskud.

Tilmeld dig nyhedsbrev og hold dig opdateret
Hos Energihjem.dk holder vi os opdateret med tilskudsordningen og opdaterer portalen, når der er nyt omkring tilskudspuljen anno 2021. Det forventes at bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2020, hvor Energistyrelsen vil melde yderligere ud. Når der er mere information om tilskudspuljen sender vi et nyhedsbrev ud. Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev her.

Stil et spørgsmål

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

64 kommentarer

AvatarHelge Andersen

Sommerhus, udskiftning af vindue og dør. Hvilken ordning, og hvornår?

Nu har vi lige renoveret vores bolig totalt, der er ingen der har vidst noget om tilskud. Kan man slet ikke søge om noget efter man er færdig?
Døre/vinduer hele huset
Efterisolering vægge/loft/tag
Gulvvarme
Genvindingsanlæg

VH Morten

Hej. Kan jeg søge om tilskud til levende grønt tag på min garage?
Vh Jannie

Nynne Pihl GrothNynne Pihl Groth

Hej Jannie

Tak for din kommentar. Der er desværre ikke tilskud til et grønt sedumtag – som denne tagtype kaldes – selvom det er et klimasikrende initiativ.

De bedste hilsner
/Nynne – Energihjem.dk

AvatarDorte Beyer

Hej!

Jeg har købt hus fra 1949 med overtagelse 15. Marts 2021 – tænker på at grave krybekælder ud og erstatte med et isoleret terrændæk. Skal have luft til vand anlæg. Udskiftning af enkelte døre og vinduer for at opnå bedre indeklima og højre energiklasse, samt isolering af taget. Kan jeg søge tilskud til det og vil jeg kunne opnå et tilskud?

Med venlig hilsen
Dorte

Viser 0 af 64 kommentarer

Vis flere kommentarer